Om projektet

Giv din karriere et boost...tag i praktik i Tyskland!

via Dansk-Tysk Handelskammer og Industriens Fond


Er du interesseret i et praktikophold i Tyskland? Med initiativet ”Praktik i Tyskland” får du mulighed for at komme i praktik i en tysk virksomhed. Opholdet skal øge dine sproglige kompetencer, dit internationale netværk og erfaringer, som vil styrke dansk konkurrenceevne på lang sigt.

Initiativet er lanceret af Dansk-Tysk Handelskammer og Industriens Fond for alle studerende ved danske uddannelsesinstitutioner. Hos os kan du finde eksklusive praktikophold hos spændende tyske virksomheder, hvor du som ansøger får fortrinsret.

Vi tilbyder praktikpladser på tværs af brancher og arbejdsområder målrettet den private sektor. Arbejdssprog er engelsk, tysk eller dansk. Vi har en kombination af Start-Ups, danske datterselskaber og veletablerede tyske virksomheder i vores sortiment, som tilbyder pladser i fede storbyer.

Tag din SU med til Tyskland og oplev et praktikophold i Spitzenklasse!


Det siger vores praktikanter:

”Alt i alt har jeg været udover henrykt for at være i praktik hos Tyskrevision, som blev formidlet af Dansk-Tysk Handelskammers projekt Praktik i Tyskland. Jeg har haft de sødeste og mest kompetente kollegaer, og jeg har suget viden og erfaring til mig som en svamp. Jeg kan kun sige tusinde tak for chancen for at lære tysk arbejdskultur og skatteret bedre at kende!”
Anne Sophie, praktikant hos Tyskrevision sommeren 2018

"Man bliver budt varmt velkommen som en del af COMATCH-familien"
- Maria, praktikant hos COMATCH

Læs mere om praktikanternes erfaringer

FAKTABOKS  WIE BITTE?

Fagområder: Business, marketing, service, kommunikation, HR, IT, design, ingeniørfag

Kvalifikationer: Min. 3. semesters studerende

Sprogkundskaber: Engelsk eller tysk, delvis dansk

Praktiklængde: 3 til 6 måneder

Løn: Mulighed for løn eller SU + erkendtlighed (3000 DKK/400 Euro)

Bolig: Delvis hjælp

Formål

Dansk-Tysk Handelskammer og Industriens Fond lancerer i fællesskab projektet „Praktik i Tyskland“ for studerende ved danske uddannelsesinstitutioner. De studerende vil få mulighed for at komme i praktik i tre til seks måneder i en tysk virksomhed. Opholdet skal øge de studerendes sproglige kompetencer, internationale netværk og erfaringer, og dermed give dem en unik profil på det danske arbejdsmarked. Portalen praktik-i-tyskland.dk formidler eksklusive praktikophold i tyske virksomheder, som kun er tilgængelige her på portalen og kun bliver besat af projektets ansøgere.

Aktiviteter

Projektet tilbyder eksklusive pladser hos tyske virksomheder, der udelukkende besættes af studerende fra danske uddannelsesinstitutioner. Projektpartnerne fungerer her som bindeled mellem de studerende og de tyske virksomheder og er ansvarlig for hele rekrutteringsprocessen fra ansøgning til udvælgelse af kandidater.

 

 

 

 

Målsætning

Ambitionen er at sende 110 studerende i praktik i løbet af de næste tre år. De studerende vil dermed få lejlighed til at anvende deres erhvervede kompetencer i den private sektor i Tyskland. De tilegnede erfaringer og  kompetencer, kan sidenhen vise sig at være uvurderlige for danske arbejdsgivere. Projektet skal videreudvikle de kommende danske arbejdstageres færdigheder indenfor tysk sprog og kulturforståelse, og vil på sigt fremme dansk konkurrenceevne.


 

Dansk-Tysk Handelskammer

Som bilateral non-profit organisation fremmer Dansk-Tysk Handelskammer det økonomiske samarbejde mellem Tyskland og Danmark. Med mere end 600 medlemsvirksomheder og organisationer er vi din sparringspartner, når du vil optimere dine muligheder på det dansk-tyske marked. Læs mere

Industriens Fond

Industriens Fond er en privat og uafhængig fond, der arbejder for at fremme dansk konkurrenceevne. Når Industriens Fond støtter et projekt, så sker det altid med henblik på direkte eller indirekte at skabe værditilvækst for Danmarks virksomheder.
Læs mere